Ring til os
Skriv til os
Vi har flere års erfaring med restaurering og renovering af beskadigede møbler. På vores værksteder i Brønderslev og Aarhus sørger vores møbelhåndværkere for alt fra møbelpolstring, ombetrækning og opfarvning af læder- og stofmøbler til komplet eller delvis rekonstruktion af beskadigede møbler fra eksempelvis flytning, vand- og brandskader, ved indbrud mm.
Vi har løbende samarbejde med en række forsikringsselskaber i hele landet, og varetager forsikringsskader fra alt til danske designklassikere til familie-klenodierne med høj affektionsværdi. Som møbelfabrik gennem mere end 60 år, har vi forkærlighed for at bevare det gode, solide møbelhåndværk, så møblerne ikke blot kasseres, men i stedet genskabes, så de fremstår som nye – med den oprindelige charme og originalitet.
Hvis du har fået en skade på dit møbel, som du vurderer som en forsikringsskade, så indsend en kontaktformular her fra hjemmesiden, med et foto og beskrivelse af skaden. Alternativt kan du sende en mail på info@moebelfabrik.dk, hvor du vedhæfter samme info. Viser det sig at oplysningerne ikke er fyldestgørende, så ringer vi dig op og aftaler nærmere for besigtigelse af møblet på anden vis.
Når vi har vurderet skadernes omfang og det påkrævede renoveringsarbejde, for at få møblet tilbage i sin oprindelige stand, så får du tilsendt en udspecificeret arbejdsseddel samt et fast tilbud, som du kan videresende til dit forsikringsselskab.
Når dit forsikringsselskab har accepteret tilbuddet, så kommer vi og afhenter møblet på din adresse og leverer det tilbage igen, når renoveringsarbejdet er udført.
Vi tilbyder afhentning af dine beskadigede møbler, så eventuelle øvrigt inventar og rum kan tilses hurtigst muligt af skadesservice. Vi kan opbevare møblerne på vores eget lager og kan gå i gang med renoveringsarbejdet, så snart de forsikringstekniske anliggender er afklaret med forsikringsselskabet.
Forsikringsselskaber og skadeservicevirksomheder
Vi har et bredt samarbejde med en række forsikringsselskaber og servicevirksomheder landet over. Vi sørger for, at forsikringstagerens møbler håndteres professionelt og korrekt – og til en fair pris.
Har du et spørgsmål til en konkret opgave eller ønsker nærmere info om samarbejde i forbindelse med forsikringsskader, så kontakt os på tlf. 98825422 eller info@moebelfabrik.dk
Har du et spørgsmål til en konkret opgave eller ønsker nærmere info om samarbejde i forbindelse med forsikringsskader, så kontakt os på tlf. 98825422 eller info@moebelfabrik.dk